København 21.-22. Marts 2020 

YOGA GAMES HELSEMESSE

 

Til marts afholdes Yoga Games - the Nordic Yoga Conference i DGI Conference Center i København. En stor del af eventet er helsemessen, der er åben lørdag og søndag, hvor virksomheder kan booke en stand og vise/sælge deres produkter og ydelser til de besøgende. Der er plads til 35 udstillere på messen i København.

Der er gratis adgang for alle på helsemessen, og man behøver altså ikke billet til Yoga Games for at besøge den.

Er du interesseret i en udstillerstand? Klik HER.

 

 

 

Besøgende

Når du besøger helsemessen, har du mulighed for at få gode tilbud og se nyheder fra kendte varemærker indenfor yoga, sundhed, træning og velvære. For eksempel bliver der solgt trænings- og yogatøj, yogamåtter og –udstyr, helsekost og smykker. Du kan som regel også finde information om yogalæreruddannelser og rejser gennem lokale yogastudier og yogalærere.

 

Åbningstider

Lørdag kl. 08-19

Søndag kl. 09-17.30

 

Bæredygtighed

Det er vigtigt for os at vi alle er med til at tage ansvar og gør en ekstra indsats for vores fælles fremtid og vores fælles planet. Fra 2020 er det derfor et krav til vores udstillere, at de beskriver hvordan de arbejder med bæredygtighed, fx i forbindelse med produktion, transport, emballage, ressourceforbrug og personale.

Vi ønsker at stå sammen om at bidrage til sundere kroppe og sind på en planet, der trives og blomstrer!

 

Gratis yoga i salen

Under Yoga Games tilbyder vi gratis yogaklasser i vores drop-in sal. Her kan man ikke booke plads på forhånd, så det er først til mølle-princippet, der gælder. Man kan hente billet til gratis yoga i infodisken 60 minutter før klassen starter. Programmet for salen bliver offentliggjort på hjemmesiden ca. 3 uger inden eventet.

Alle er velkomne på disse klasser med og uden billet til Yoga Games. Medbring egen yogamåtte.

 

Find vej

Adresse: CPH Conference – En del af DGI Byen, Tietgensgade 65, 1704 København V. Lige ved siden af Købehavns Hovedbanegård
 
 
 

Velkommen