Yoga Games

 The Nordic Yoga Conference

 

Yoga Games er Skandinaviens største Yogaevent med et stort, varieret program, der giver deltagerne mulighed for at prøve mange forskellige former for yoga med mange forskellige undervisere.

Underviserne, der er blandt de allerbedste, er både lokale og international og progammet er et mix af workshops, masterclasses og foredrag.

Formålet med Yoga Games er at inspirere deltagerne og skabe en ramme for personlig udvikling, indsigt, fællesskab og glæde gennem yoga. De årligt tilbagevendende events er blevet et naturligt mødested for yogainteresserede, yogalærere og udstillere.

Om fredagen kan du deltage på masterclasses med internationalt anerkendte undervisere, der går mere i dybden end på weekendens øvrige klasser. Her kan du som mere erfaren yogaudøver eller underviser få ny inspiration til din praksis og gå i detaljer med specifikke temaer.

Lørdag og søndag er der fuldt program fra morgen til aften med yogaklasser og foredrag i 5-6 forskellige sale. Med en billet til i Yoga Games kan du tilmelde dig 5 klasser pr. dag på forhånd.

Helsemessen er åben lørdag og søndag og der er gratis adgang for alle.

 

Gratis yoga I drop-in salen

 Weekenden igennem tilbyder vi gratis yogaklasser til alle interesserede. Man kan ikke tilmelde sig disse klasser på forhånd og deltagelse er efter “først til mølle”-princippet.

 

Billetter til enkeltstående klasser

Du kan købe billet til en enkeltstående klasser/foredrag på Yoga Games under selve eventet. Det koster 400 kr. pr. Klasse lørdag og søndag. Masterclasses om fredagen koster 700 kr. pr. stk. 

Husk at klasserne kan blive fuldt booket, hvorfor vi anbefaler at du tilmelder dig på forhånd. Dette kan kun gøres, når du køber billet til hele weekenden eller én af dagene.